Reformatoren, fantasten og købmanden: De første udenlandske trænere i Premier League

  • Reformatoren, fantasten og købmanden: De første udenlandske trænere i Premier League - Ebook-cover

Køb epub – 25 kr.

Køb PDF – 25 kr.

Download uddrag som epub

Læs uddrag som PDF

Mobile Pay:

Send 25 kr. til 3139 8129 via Mobile Pay, og skriv, hvilken single du vil have og i hvilket format samt din e-mail-adresse. Så sender vi den så hurtigt som muligt.

Tilbage i midten af 90’erne var der ikke én eneste udenlandsk træner i Premier League. Jozef Vengloš og Ossie Ardiles havde begge forsøgt sig i Englands fineste fodboldselskab, men var begge blevet sendt hjem med et lettere blakket ry og en rygsæk fuld af ærgrelser. I dag er næsten halvdelen af trænerne i Premier League udlændinge. Ud af de 14 nye trænere, der har fået fastansættelse i rækken i løbet af det seneste år (fra 1. juni 2013 til 1. juni 2014), har lige knap 2/3 været udlændinge. Konklusionen er klar: Det er in med udenlandske trænere i den bedste engelske række.

Forklaringerne på den udenlandske invasion er naturligvis både mange, komplekse og ofte ligefrem modstridende. Denne single er således ikke et forsøg på at forklare, hvorfor managerstanden i Premier League gik fra at være blottet for og til at være gennemsyret af udlændinge. Nej, den er snarere et øjebliksbillede af Premier League i midt/slut-90’erne og en analyse af en lille gruppe udenlandske trænere, der – på hver deres måde – spillede en afgørende rolle i at føre engelsk fodbold ind i den nye, moderne fodboldæra. Dette er historien om tre trænere, der introducerede den engelske fodboldverden for tre meget forskellige alternativer til den iltre, joggingsætsiklædte og fra-sidelinjen-skrigende britiske træner.

Dette er fortællingen om Arsène Wenger, Ruud Gullit og Gérard Houllier. Reformatoren, fantasten og købmanden. De første udenlandske trænere i Premier League.

 

Det siger andre…

“Slagterne fra Bilbao er alt andet end brutale i deres behandling af det internationale fodboldstof i “Tiki-takas død” og “Reformatoren, fantasten og købmanden”. Stoffet bliver behandlet med vid, perspektiv og et blik for detaljen, som vidner om, at her har vi med nogle forfattere at gøre, som kender og holder af deres fodbold.”
– Morten Bruun, fodboldekspert på 6’eren.

Slagterne fra BilbaoSlagterne fra Bilbao
x
Menu